Efter en enkelt slappedag i Vang Vieng, kørte vi videre mod Vientiane, hovedstaden i Laos, hvor vi nu befinder os og har holdt et par dages storbyferie.
Efter Vang Vieng blev landskabet igen fladt og byerne begyndte langsomt at minde mere og mere om dem, vi har besøgt i Thailand. Vejen var sine steder ret dårlig, noget vi tit har oplevet i Laos. På et tidspunkt passerede vi et reklameskilt for det selskab, der står for vejenes vedligehold, deres slogan lød: ”Things will sort themselves out eventually” og det kan selvfølgelig forklare en del, for der er i hvert fald en del vejstrækninger i Laos, som ikke af sig selv er blevet forbedrede. Det kan så undre, at man lige valgte dette uambitiøse selskab til vedligehold af statens veje, men der sker selvfølgelig så mange mærkelige ting en gang imellem og det kan jo være at de var rigtigt billige.

Cyklistkollega, som vi mødte på vejen mod Vientiane
Vi havde hørt, at Vientiane skulle være en ret kedelig by, vi har nu været her et par dage og synes egentlig den er vældig hyggelig. Det er en forholdsvis lille by uden huse over et par etager, samtidig er der en masse ældre franske kolonitidsbygninger, templer, små hyggelige cafeer, bagerier og den slags. Det giver byen en hyggelig afslappet atmosfære, hvor det er dejligt bare at hænge lidt ud og drikke cappuccinoer eller kolde øl i skyggen ;-). Som en ekstra bonus har vi fundet et lille delikatessesupermarked, hvor man kan købe lakrids…. vi har stort set ikke set lakrids i et helt år og nu kan vi købe alt det vi vil – sikke en fantastisk verden.
I dag har vi endda taget os lidt sammen og været rundt og se lidt på nogle af byens seværdigheder og der må vi sige, at dem, der finder Vientiane kedelig, måske kun har været på sightseeing, for det var faktisk ikke en sindsoprivende oplevelse. Som det bliver anbefalet i vores guidebog, var vi cyklet gennem byen til Pha That Luang, landets vigtigste religiøse monument. Monumentet er afbilledet på plancher, i turist brochurer og ses ved siden af den kommunistiske diktator på pengesedlerne, så vi havde sat næsen op efter noget ganske fantastisk, men blev lidt skuffede over kun at finde en mindre gylden stupa (= meget lille pyramide).

Pha That Luang monumentet...
På turen tilbage slog vi et smut forbi en anden af Vientianes store attraktioner, en triumfbue. Tilsyneladende skal kommunistiske lande have imposante betonmonumenter og da Laos manglede et og i begyndelsen af 1960’erne modtog et læs beton til opførelsen af en lufthavn, var der et kvikt hoved, som i stedet besluttede at opføre en triumfbue… Triumfbuen er heldigvis belejligt placeret midt i en rundkørsel, så adgangsforholdene er perfekte og fra toppen var der en fin udsigt over byen. Vi var nu mest begejstrede over den lidt mærkelige og undskyldende tekst som er det første man ser, når man nærmer sig.

Vientianes Triumfbue

En selvkritisk introduktion til triumfbuen...
På vores ture rundt i byen i dag oplevede vi en lidt skæg ting. Vi kørte forbi et svensk bageri, dem har vi til vores overraskelse set en 3-4 af her i Laos og man vidste jo ikke at Sverige kendt for sit fantastiske køkken eller velsmagende bagekunst. Bagerierne serverer forskellige former for brød, kager, kaffe og den slags, ikke noget der ser specielt svensk ud, men til gengæld kan man få ”svensk pizza” (en klassisk svensk ret). Vi var inde på et af bagerierne i dag og det var proppet med lokale der spiste ”svensk pizza”, vi prøvede den ikke selv, men må sige, at den så udmærket ud. Det sjove er at vi ingen steder i Laos har set ”italiensk pizza” annonceret, så vi overvejer om der er nogen i denne del af verden der tror at pizza er en svensk opfindelse.
På et af de svenske bagerier i Vientiane var der også blevet fint pyntet op til jul, med julestjerner, julemænd, guirlander og den slags. For jer derhjemme i Danmark er det nok ikke så mærkeligt at høre, men det er første gang i år at vi har oplevet julepynt og havde næsten glemt at det nu er blevet december. Når der ikke er nogen der pynter og der er sol og 30 grader er det lidt mærkeligt at tænke på, det er altså ikke rigtigt julet. Fra højtalerne i det svenske bageri kunne vi endda høre ”Last Christmas” – den sang skal åbenbart hjemsøge alle mennesker overalt i verden, uanset hvor de forsøger at gemme sig for den.